Ingredienser:
1 kg skært kalvekød
Olie
2 hakkede løg
3 fed finthakket hvidløg
2-3 tsk. hel spidskommen, ristet på en tør pande og stødt i en morter
3 hele kanelstænger
6 kardemommekapsler
4 stjerneanis
8-10 hele nelliker
Et par friske eller tørrede chilifrugter efter smag
10 hakkede cocktail tomater eller en ds. hakkede tomater
1 mørk øl, evt. en bock Kalvefond
50-100 g mørk chokolade med et kakaoindhold over 70%
Sådan gør du:
Kalvekødet brunes godt af i olie i en stor gryde. Når kødet er brunet tages det op af gryden hvorefter løg og hvidløg steges igennem i olie til de er klare og gennemsigtige. Derefter tilsættes kødet igen sammen med spidskommen og de hele krydderier. Det hele steges godt igennem hvorefter chilifrugter, tomater, øl og fond tilsættes så kødet er helt dækket. Retten koger nu i en times tid eller mere, hvis retten bliver for stærk, fjern da chilifrugterne.
En lille halv time før retten skal spises brækkes chokoladen i stykker og tilsættes. Rør godt rundt til chokoladen er opløst, og lad retten småsimre i en lille halv time. Mole poblano spises med tortillas og kan drysses og dryppes med alverdens godt. Eksempelvis hakket frisk koriander, fintsnittet rødløg, frikskåret ananas, creme fraiche og lignende.
Er læst 4490 gange.
Er der noget i opskriften der undrer dig, eller som du vil foreslå skal ændres.
Noget der skal forklares bedre/anderledes.
Så skriv endelig i kommentarerne eller send en mail til info@enhimmelskmundfuld.dk
Du kan også skrive på vores Facebookside
Vi vil altid forsøge at rette, hjælpe og svare.
Kommentarer