til 6 pers:
Ingredienser:
250 g spinat
1 hakket løg
1 spsk olie
½ dl hakket persille
1 tsk salt
lidt peber
2 æg
3 hvider
1 dl speltmel
Fyld;
125 g philadelphia light
125 g hytteost 1,5 %
½ dl hakket løg
lidt salt
Sådan gør du:
Spinaten hakkes groft. Svits i olien sammen med hakket løg, til det meste af væden er fordampet. Gryden tages af varmen. Æg piskes sammen med persille, salt, peber og mel. Blandes herefter med spinat/løg blandingen. En stor bradepande beklædes med bagepapir. Dejen hældes heri. Bag ved 200 grader i 10-15 min til bunden er fast. Den bagte bund vendes over på et andet stykke bagepapir, hvorefter fyldet (rørt godt sammen) fordeles på bunden og det rulles til en roulade.Sæt på køl til det skal bruges. Server med røget laks og rugbrød eller grøn salat. Denne roulade kan sagtens bruges som forret, men så ville jeg nok komme lidt skinke eller kogt kylling i tern i sammen med ostefyldet…..
Er læst 9983 gange.
Er der noget i opskriften der undrer dig, eller som du vil foreslå skal ændres.
Noget der skal forklares bedre/anderledes.
Så skriv endelig i kommentarerne eller send en mail til info@enhimmelskmundfuld.dk
Du kan også skrive på vores Facebookside
Vi vil altid forsøge at rette, hjælpe og svare.
Dejligt at høre. Billeder modtages meget gerne.
Engel
Denne spinatroulade er helt fortræffelig. Jeg har også prøvet at erstatte speltmel med kartoffel. Det fungerer fint. Venlig hilsen Anna Teilgaard