Ingredienser:
5 dl. piskefløde
50 g. sukker
6 æggeblommer str. L
1 god stang vanilje korn
salt et knips
Sådan gør du:
Kom alle ingredienser i en blender. Blend det hele i 30 sekunder på fuld kraft. En elpisker kan også gøre det men det skal ikke piskes for længe men alligevel grundigt.
Hæld det hele + den tomme viniljestang i en ziplock pose, og sørg for at få alt luft ud af posen. Jeg bruger to store rustfri stål kugler som vægt, epp par skeer kan også bruges.
Kom Ziplock posen i din Sous Vide ved 80 grader, giv det 15 minutter, tag det op og ælt posen grundigt. Giv det yderligere 15 minutter.
Hæld din Creme Brûlèe på ramakiner, igennem en sigte, (forme der kan holde til en gasbrænder) denne portion er til 4 forme. Den brugte vanilje stang skal tages fra. Stil dem i køleskab i mindst 7 timer, gerne natten over.
Drys med rørsukker, brænd til det karamelliserer. Pas på det ikke bliver sort og brændt, det skal bare karamellisere og lave et hårdt låg.
Man kan sagtens lave en dobbelt portion og sætte i køøleskaber et par dage.
Tips: Du kan med fordel lave en bærcoulie og komme i bunden af dine ramakiner.
Hindbær Coulie
Ingredienser:
500 g hindbær, gerne frosne.
250 g flormelis
Sådan gør du:
Bland hindbær og flormelis. Blend til en tyk creme med en stavblænder. 🙂
Er læst 7230 gange.
Er der noget i opskriften der undrer dig, eller som du vil foreslå skal ændres.
Noget der skal forklares bedre/anderledes.
Så skriv endelig i kommentarerne eller send en mail til info@enhimmelskmundfuld.dk
Du kan også skrive på vores Facebookside
Vi vil altid forsøge at rette, hjælpe og svare.
Kommentarer