Ingredienser:

Til 4 personer

1 spsk sesamfrø
350 g mørt oksekød i tynde strimler
2 spsk kinesisk soya
30 g ingefær (som en valnød)
2-3 fed hvidløg
1 hel, frisk chili
750 g broccoli
2 spsk olie
3 dl oksebouillon
3 spsk eddike
1 spsk majsstivelse
Evt. brun farin

Sådan gør du:
Rist sesamfrøene et par minutter på en tør pande. Hak ingefær, hvidløg og chili fint. Bland halvdelen med soya og oksekød. Bring en stor gryde letsaltet vand i kog og dyp de hele broccolibundter heri ca. 1 min. Tag broccolien op og dyp straks i koldt vand og dryp af. Del broccolien i små buketter, skræl stilkene og skær dem i tynde strimler. Varm olien i en stor stegegryde eller wok, kom resten af ingefær, hvidløg og chili i og lynsteg broccolien heri i 2 min. Tag broccolien op og kom kødet i gryden og kog/svits til kødet har taget lidt farve.
Tilsæt bouillon og eddike og giv det et hurtigt opkog. Jævn med majsstivelse udrørt i lidt koldt vand og smag evt. til med farin, salt og peber. Fordel kødet over broccolien, drys med ristede sesamfrø og server med en skål dampende varme ris, gerne basmatiris.

Grønsager pr person: ca. 200 g Tilberedningstid: 45-60 min.

Er læst 2528 gange.

image_printPrint

Er der noget i opskriften der undrer dig, eller som du vil foreslå skal ændres.
Noget der skal forklares bedre/anderledes.
Så skriv endelig i kommentarerne eller send en mail til info@enhimmelskmundfuld.dk

Du kan også skrive på vores Facebookside

Vi vil altid forsøge at rette, hjælpe og svare.