Ingredienser:
250 g kogt eller stegt kalve eller svinekød (ikke for fedt)
50 g spegesild (Spegesild er saltede sild man vander ud til det saltniveau man ønsker.)
(Kan du ikke finde saltede sild kan de marinerede helt hvide og neutrale godt bruges, men de er ikke så salte.)
50 g rå løg
200 g asier
200 g rødbeder
50 g kogte kartofler
Sennep
salt
sukker
blomme eller ribssaft
Sådan gør du:
Det er vigtigt at kødet ikke er fedt og at asier og rødbeder er godt afdryppede.
Kødet køres en gang gennem kødmaskinen sammen med sildene, de rå løg, asier, rødbeder og kartofler.
Det hele røres sammen til en passende konsistens. Herefter smages retten til med sennep, salt, sukker og saft.
Serveres på hjemmebagt rugbrød med portvinssky. Mange spiser også mayonaise på.
Er læst 9139 gange.
Er der noget i opskriften der undrer dig, eller som du vil foreslå skal ændres.
Noget der skal forklares bedre/anderledes.
Så skriv endelig i kommentarerne eller send en mail til info@enhimmelskmundfuld.dk
Du kan også skrive på vores Facebookside
Vi vil altid forsøge at rette, hjælpe og svare.
Hej Birgit
Spegesild er saltede sild man vander ud til det saltniveau man ønsker. Marinerede sild er salt sild som er lagt i en lage.
Kan du ikke finde saltede sild kan de marinerede helt hvide og neutrale godt bruges.
Engel
Hej…
Endelig fandt jeg en opskrift på fin sildesalat!
Men.. spegesild.. er det marinerede sild der skal bruges?
Mvh. Birgit