Ingredienser:

Ca 10 spyd

500 g hakket lam 5-8%
1 finthakket løg
1 fed presset hvidløg
1 æg
lidt tørret mynte (efter smag)
salt og peber

Sådan gør du:
Bland alle ingredienserne til fars. Der skal ikke bruges mel til at samle med. Tril farsen i hånden til kugler med en diameter mellem en to krone og en fem krone. Læg alle kuglerne på en tallerken og kom dem i fryseren til de er hårde udenpå (ca 15 min). Bring noget vand i kog og kom de let frosne kødkugler heri. Kog ca. 15 min. Tag nu kuglerne op af kogevandet og lad dem afkøle let. Sæt 4 deller på en træpind (dem vi bruger til grillspyd) indtil der ikke er flere deller at tage af. Læg alle spydene i et ildfast fad, overhæld evt. med din ynglings marinade og steg dem nu i ovnen ved 200 grader i ca. 15-20 min., til de har fået farve.
Server med bulgursalat eller grøn salat.
TIP. Kogevandet kan med held gemmes på frost og bruges senere til f.eks. linsesuppe.

Udskriv

Er læst 2078 gange.

Er der noget i opskriften der undrer dig, eller som du vil foreslå skal ændres.
Noget der skal forklares bedre/anderledes.
Så skriv endelig i kommentarerne eller send en mail til info@enhimmelskmundfuld.dk

Du kan også skrive på vores Facebookside

Vi vil altid forsøge at rette, hjælpe og svare.