Ingredienser:

2-3 krondyr mørbrader
rosmarin stilke
2 spsk. rødvin
salt
peber
smør

6-8 kartofler
rosmarin
smør
salt peber

Sådan gør du:

Krondyr mørbraderne er afpusset og vakumpakket med rødvin og 2 rosmarin stilke.

Så er krondyr mørbraderne i sous vide i 2 timer ved 55 grader.

Imens skrubbes kartoflerne rene og snittes på et mandolinjern i 1-2 mm tykkelse, de må gerne have skral på. Jeg har brugt en firkantet form til runde kartofler så jeg fik brugt de så i hjørnerne. Bruges der en rund muffinsform er det lettere med de ca. lige store runde skiver.

Tænd din ovn på 200 grader.

Smør 6 huller i din, metal muffinsform med rigeligt smør over det hele især siderne. Gøres dette ikke godt nok kan det blive svært at fjerne kartoflerne bagefter og så går de itu.
Kom lidt rosmarin i bunden af hver hul i formen og eventuelt et par salt korn.

Kom kartoffelskiverne i en skål og vend dem rundt med smeltet smør, salt og peber. Alle kartoffelskiver skal have smør over alt.

Kartoffelskiverne ligges nu i cirkler overlappende hinanden i lag. Først et lag den ene vej og så et lag den anden vej. Er kartoffelskiverne i en str. der passer til dine muffinsforme ligges de bare i lag. De skal presses godt sammen. De må gerne have en lille top, da de falder sammen i ovnen. Er der smør tilbage i skålen efter kartoffelskiverne er vendt i smøret så skees dette op og fordeles ligeligt i muffins formene.

Dæk muffins formen med staniol og bag dem i 30 minutter i den 200 grader forvarmede ovn. Tag dem ud af ovnen og tag staniolen af formen. Vend muffinsformen ud på en bageplade, husk der kan være flydende smør i muffinsformen. Kartoflerne skal gerne falde ud på bagepladen hele. Men der kan være lidt samle arbejde her.

Her til kan du lave kartoflerne i forvejen og gemme den til om aftenen. Gør du dette i forvejen skal de ud af køleskabet og være i stuetemp. før du fortsætter.

Nu skal bagepladen i en 220 grader varmluft ovn i ca. 15 minutter eller til de er begyndt at blive gyldne i kanterne og møre når du stikker i dem med en stegenål. Godt Gyldne og med sprøde kanter så er de bedst.

Imens tages mørbraderne ud af vakuumposen og brunes godt af på en pande med masser af smør der er rygende varmt. Så skæres de på skrå og serveres med kartoflerne, sammen med grønt eller salat efter eget ønske.

Er læst 16035 gange.

image_printPrint

Er der noget i opskriften der undrer dig, eller som du vil foreslå skal ændres.
Noget der skal forklares bedre/anderledes.
Så skriv endelig i kommentarerne eller send en mail til info@enhimmelskmundfuld.dk

Du kan også skrive på vores Facebookside

Vi vil altid forsøge at rette, hjælpe og svare.