Ingredienser:

Frisk Vildt

Sådan gør du:
For alt vildt gælder at kødet skal modnes, dette gøres ved at lade kødet hænge i ca. 4 til 8 dage, helst ved en temperatur på ca. 5 grader celsius. Hænges dyret op udenfor, skal det altid være til nord.
Man kan også bruge følgende tommelfingerregel, Brug tallet 42 og divider dagtemperaturen op i 42, herved får man antal dage det tager at modne vildtet. F.eks. når udetemperaturen er 7 grader, 42 / 7 = 6, dvs. vildtet skal hænge i 6 dage. Husk vildt skal have stuetemperatur før man begynder tilberedningen. Ikke noget med at hente det i fryseren et par timer i forvejen.

For alt hårvildt gælder det, at kødet modnes bedst når dyret ikke er flået Harer, her tager jeg altid indvolde ud inden haren hænges op til modning. Når haren engang skal flås er den betydelig mere indbydende at behandle. Fuglevildt, bør altid kroges ud, inden disse hænges til modning. Udkrogningen foretages meget nemt med et stykke stift ståltråd på ca. 20 cm, hvor der er lavet en krog i den ene ende. Ved nu at stikke krogen op i bagdelen på fuglen, er det meget nemt at hale tarme, hjerte, lever og sågar kråsen ud af fuglen. Har man engang prøvet at kroge en fugl ud, bliver man ved med dette, idet det ligesom med harer er meget mere appetitlig at arbejde med fuglen når indmaden er fjernet.

Er læst 22112 gange.

image_printPrint

Er der noget i opskriften der undrer dig, eller som du vil foreslå skal ændres.
Noget der skal forklares bedre/anderledes.
Så skriv endelig i kommentarerne eller send en mail til info@enhimmelskmundfuld.dk

Du kan også skrive på vores Facebookside

Vi vil altid forsøge at rette, hjælpe og svare.