Portion: 4

Ingredienser:

400 g hakket lammekød
1 fed hvidløg
1 løg
1 æg
1 spsk olivenolie
1 skivehvedebrød eller flüte
Persille
Salt – peber

Sådan gør du:
Befri brødkrummen for skorpen og blød den i vand. Bland det hakkede kød i en skål med brødet, ægget, den hakkede persille og det hakkede løg. Tryk hvidløgsfeddet ud med salt – i en morter eller mellem to spiseskeer. Kom det i farsen og rør godt rundt.
Tilsæt salt og friskkværnet peber. På balken krydrer man også tit med sukker – 1 tsk ~ men det er vi ikke vant til.

Form otte aflange frikadeller af farsen og pensl dem med olivenolie før de sættes under grillen ved god varme. Er der kun en grill i ovnen, skal frikadellerne vendes med den modsatte side opad. Giv dem samtidig en pensling til. Afhængig af tykkelse, vil stegetiden være ca. 10 minutter.
Kan serveres med Rösti, rå løgringe, sigtebrød og yoghurt smagt til med hvidløg og cayennepeber. Kristne på balkan drikker vin, øl, den stærke brandy Raki, den berømte blommebrændevin Slivovits eller den græske Anisbrændevin ouzo til.

Er læst 4056 gange.

image_printPrint

Er der noget i opskriften der undrer dig, eller som du vil foreslå skal ændres.
Noget der skal forklares bedre/anderledes.
Så skriv endelig i kommentarerne eller send en mail til info@enhimmelskmundfuld.dk

Du kan også skrive på vores Facebookside

Vi vil altid forsøge at rette, hjælpe og svare.