Rabarbersmør er lige som Æblesmør en slags syltetøj der er indkogt rabarber og svagt krydret.
Det kan bruges som syltetøj, som fyld i kager og desserter, og være en super god smagsgiver til is osv. Det kan bruges som fyld i kager og kringler. Og er bare en rigtigt god måde at gemme rabarber på.

Ingredienser:

900 g rabarber i små tern
3 dl. sukker
2 spsk. citron saft
et lille drys knust kardemomme
½ vaniljestang flækket
2 spsk. vand

Sådan gør du:
Rens dine rabarber og snit dem i små tern, jo mindre jo lettere koger de ud.
Jo rødere dine rabarber er jo mere farve få du i dit endelige rababersmør.

Kom de snittede rabarber i en gryde sammen med vand, citronsaft og sukker, kog den godt møre ca. en halv time. Kog uden låg og ved ganske svag varme for at beholde så meget ag den røde farve som muligt. Når rabarberne er godt møre, skal de stavblendes meget grundigt.
Når du er tilfreds med rababrsmørrets ensartedhed og blendningen, så skal det smages til med krydderier og vaniljestang. Der skal opnås en smag hvor rababrness surhed og smag stadigvæk er bibeholdt, men at kardemomme og vanilje træder igennem som en behagelig kompliment til rabarberen.

Nu skal blandingen så koge meget svagt indtil det er tykkere og vandet er helt fordampet. Det vil tykne lidt mere når det afkøles.
Så skal det på glas og kan nu bruges til tilbehør, smagsgiver osv. Det holder sig ret længe på køl hvis glassene man bruger er skoldet og eller skyldet med atamon.

Er læst 1247 gange.

image_printPrint

Er der noget i opskriften der undrer dig, eller som du vil foreslå skal ændres.
Noget der skal forklares bedre/anderledes.
Så skriv endelig i kommentarerne eller send en mail til info@enhimmelskmundfuld.dk

Du kan også skrive på vores Facebookside

Vi vil altid forsøge at rette, hjælpe og svare.