napoleonshat

Ingredienser:

Ca. 16 stk.
Mørdej
300 g hvedemel
100 g flormelis
150 g stuetempereret smør
1 æg

Kransekagemasse
100 g lyst rørsukker
1 æggehvide (30 g) (en stor en eller 1½ lille)
250 g rå marcipan

25 g grofthakkede usaltede pistaciekerner
175 g god mørk chokolade til overtræk
ca. 16 lidt større stykker chokalade til at ligge inde i din napoleonshat under kransekagemassen

Mørdej:
Ælt alle ingredienserne sammen til en ensartet dej og stil den koldt i ½ time.

Kransekagemassen:
Rør sukker og æggehvide sammen i en lille skål. Lad det stå imens mørdejen køler i køleskabet. Ælt sukker og hvide i marcipanen lidt efter lidt, til massen er ensartet.

Hattene:
Rul mørdejen forholdsvis tyndt ud og udstik den i cirkler med ca. 8 cm i diameter med en metaludstikker, glas eller hvad du har. Læg dem på bagepapir. Sæt en chokoladetern midt på hver cirkel. Læg kransekagemasse oven på din chokolade tern som en kugle på størrelse med en stor vindrue.

Kransekagemassen fordeler du med to tesker (anvend ikke mel), kold vand på fingrene kan også bruges. Fold nu mørdejen op omkring kransekagekuglerne med ét tryk tre steder. Brug tre fingrer. Drys til sidst med lidt finthakkede pistaciekerner og tryk dem let fast i kransekagemassen.

Bag kagerne i ovnen ved 190 grader i 8 – 10 minutter, til de er gyldne. Tag dem ud af ovnen og lad dem afkøle helt. Stil dem i køleskabet, indtil de skal dyppes i chokolade. Smelt din chokolade i vandbad og dyp et hjørne at din napoleonshat i den. Napoleonshattene kan stå i køleskabet i ca. fire dage eller i fryseren i op til tre uger, uden chokolade på.

Er læst 3492 gange.

image_printPrint

Er der noget i opskriften der undrer dig, eller som du vil foreslå skal ændres.
Noget der skal forklares bedre/anderledes.
Så skriv endelig i kommentarerne eller send en mail til info@enhimmelskmundfuld.dk

Du kan også skrive på vores Facebookside

Vi vil altid forsøge at rette, hjælpe og svare.