kringle

Antal 4 stænger

Ingredienser:

2 dl lunkent vand
300 g margarine
1 pakke gær
3 spsk. sukker
3 æg
500 g mel med lavt protein indhold
salt

Remonce af:
225 g margarine
225 g sukker
1 lille tsk. Kardemomme eller 1½ tsk. kanel
4 dl. Rosiner

æg til pensling
perle sukker til at drysse med
2 dl. nødder, hakkes groft til pynt

Hæver i 15 min.
Bages i 14 min. ved 220 grader.

Sådan gør du:

Gæren smuldres i det lunkne vand og blandes sammen med sukker og æg. Det sættes til side og hæver i ca. 20 min. Ælt melet i med hænderne tilsæt også et knips salt, og lad det hæve igen en halvtimes tid, gerne en time,. Tilsæt lidt mere mel under æltningen hvis det er meget klistret.

Imens dejen hæver laves remonce, fyldet. Kom 225 g sukker, 225 g margarine samt kardemomme eller kanel i en gryde. Varmes til den er tyktflydende og afkøles let.

Så skal dejen ud på et bord. Der rulles og foldes med mel der drysses hele tiden rul og fold gerne tre fire gange og end til sidst med en firkant der ca. 60 cm. bred og lidt længere end dine bageplader er brede og ca. 3 mm tykke. Brug godt med mel sådan at dejen ikke sidder fast på bordet.

Remoncen hældes ud midt på de 4 stænger, der fordeles en dl. rosiner, husk enderne og siderne foldes ind over midten. stængerne pensles med æg og drysses med perlesukker og de hakkede nødder. Stængerne efterhæver en halv times tid.

Så sættes de i ovnen ved 225 grader i 5 minutter og bager derefter færdige ved 200 grader i ca. 10 min. sådan at den samlede bagetid bliver ca. 15 min. Men kig efter og lad dem ikke blive for mørke.

Er læst 4645 gange.

image_printPrint

Er der noget i opskriften der undrer dig, eller som du vil foreslå skal ændres.
Noget der skal forklares bedre/anderledes.
Så skriv endelig i kommentarerne eller send en mail til info@enhimmelskmundfuld.dk

Du kan også skrive på vores Facebookside

Vi vil altid forsøge at rette, hjælpe og svare.