Ingredienser:

Til 4 personer:

800 g lammebov
2 store gulerødder
2 pasternakker
1 helt hvidløg
1 spsk. tørret timian
vand
salt
5 tomater
1-2 spsk. tomatpuré
2 hvidløgsfed
5 skalotteløg
5 små chorizopølser
200 g røget flæsk
1 spsk. karry
1/2 spsk. spidskommen
1/2 spsk. kanel
1 dåse hele tomater
salt og peber
citronsaft og lidt sukker
olie og smør

Sådan gør du:
Skær kødet ud i 5 cm store stykker. Skræl gulerødder og pasternakker og halvér hvidløget. Kom kød og vand i en stor gryde. Lad det koge op og skum det for fedt. Tilsæt rodfrugter, hvidløg og timian og smag til med salt. Lad kødet simre i 1-1 1/2 time. Kødet skal blive så mørt, at det næsten trevler. Tag kød og rodfrugter op og hold det varmt. Kassér hvidløget. Si fonden og kog den ind, til den har fået en god smag. Der skal være 5-7 dl tilbage. Skær tomaterne i både, skalotteløgene i tynde strimler, flæsket i 2 cm store tern og chorizopølserne i tre skiver.

Knus hvidløgsfeddene med en kniv. Stil en stor gryde på komfuret og svits krydderierne i olie og smør. Kom tomatpuré, tomater, skalotteløg, hvidløg, dåsetomater og flæsk i og lad det hele koge i fem minutter. Tilsæt lammefonden og smag til med salt, peber, citronsaft og sukker. Skær rodfrugterne ud i mindre stykker og læg dem ned i gryden sammen med kød og chorizo.

Servér for eksempel med kartoffelmos.

Udskriv

Er læst 2270 gange.

Er der noget i opskriften der undrer dig, eller som du vil foreslå skal ændres.
Noget der skal forklares bedre/anderledes.
Så skriv endelig i kommentarerne eller send en mail til info@enhimmelskmundfuld.dk

Du kan også skrive på vores Facebookside

Vi vil altid forsøge at rette, hjælpe og svare.