Portion: andens størrelse

Ingredienser:

Beregn min. 700 g. frossen and pr. person
And, eks. Oscar berberiand.
Æbler
Svesker

Sådan gør du:
Skær vingespidserne af og gnid anden med goft salt og peber ind- og udvendigt. Fyld den med æbler og svesker, luk med kødnål. Læg anden med brystet nedad på en rist, over en bradepande med lidt vand i bunden for at skyen ikke brænder på. Sæt den i en forvarmet ovn ved 150 grader og steg den 50 min. pr. kg. Eller indtil låret slipper, når man trækker i benet. Efter en time hældes fedtet fra, anden vendes og sættes tilbage i ovnen og steges færdig. Lad anden hvile i 10 min., inden den parteres og lægges i et rent ildfast fad. Brun anden til skindet er sprødt og gyldent ved 250 grader i ca. 10 min. lige før servering. Når man køber ænder er man nødt til at tænke på hvor meget de svinder, det er derfor der står min. 700 g. pr. person af frossen and. Test af frosne ænder på TV2 har flere år i træk vist at deciderede kødænder så som ” Oscar Berberiand ” er dem der svinder mindst og samtidigt har en god smag og kødkvalitet.

Udskriv

Er læst 3445 gange.

Er der noget i opskriften der undrer dig, eller som du vil foreslå skal ændres.
Noget der skal forklares bedre/anderledes.
Så skriv endelig i kommentarerne eller send en mail til info@enhimmelskmundfuld.dk

Du kan også skrive på vores Facebookside

Vi vil altid forsøge at rette, hjælpe og svare.