Ingredienser:
300 g Porre, renset vægt
200 g Løg, pillet vægt
500 g Kalv og flæsk. hakket 11%
1 spsk. Hvedemel
6 spsk. Havregryn
2 tsk. Salt
1 tsk. Peber
1 Æg
1 dl. Vand
2 spsk. Rasp
1 spsk. Olie
Sådan gør du:
Rens og halver porren på langs, skær den i ca. 10-15 cm lange stykker, put den i en gryde med vand og lidt salt kog i 5-7 min. Sigt vandet fra. Hak løget i små tern, put dem i en skål, put ægget i, mel, havregryn, salt og peber og rør godt, er det meget tørt, tilsæt lidt vand til det er grødet, tilsæt så farsen og rør godt, til godt klisteret. Et lille ovnfast fad, smørres med olie og 1/3 af farsblandingen smørres ud i bunden, de kogte porrestykker fordeles jævnt over, dækkes derefter med resten af farsen. Lidt rasp drysses over. Bages/steges i ovn, med varmluft, ved ca. 200 grader C i ca. 30 minutter, eller til godt brun og sprød. Tips: Serveres med salat og pasta. Blendt evt. et blad af den kogte porre sammen med olivenolie og salt, peber og evt. lidt hvidløg og brug den som pestro sammen med pastaen. Sundt og lækkert.
Næringsindhold pr 100 gram Energi 505 KJ (120 kcal) Protein 9.9 Fedt 6.4 Kulhydrat 6.6
Er læst 8468 gange.
Er der noget i opskriften der undrer dig, eller som du vil foreslå skal ændres.
Noget der skal forklares bedre/anderledes.
Så skriv endelig i kommentarerne eller send en mail til info@enhimmelskmundfuld.dk
Du kan også skrive på vores Facebookside
Vi vil altid forsøge at rette, hjælpe og svare.
Kommentarer