citronmoene

Til ca. 8 personer

200 g smør ved stuetemp.
200 g sukker
125 g marcipan
5 æg
1 økologisk citron
160 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
Smør og sukker til formen

Glasur:
1 spsk. citronsaft
ca. 4 dl flormelis
Skallen 1 økologisk citron

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 175 grader. Skær smøret i mindre stykker og kom det i en skål. Kom sukkeret i og pisk det sammen med en elpisker. Riv marcipanen og pisk den i.
Pisk nu et æg i ad gangen. Her kan det godt ligesom skille, men det er intet problem da det samler sig igen.

Riv citronskallen meget fint i dejen. Undgå den hvide hinde, den er bitter.
Bland mel og bagepulver i en skål og vend i dejen.
Smør en springform på 24 cm. i diameter og drys med sukker.
Kom dejen i formen og glat den ud. Bag midt i ovnen i 40 minutter.
Tag ud og afkøl helt. Tag kagen ud af formen og sæt den på et fad.

Bland citronsaft og flormelis i en skål, indtil der opnås en tyk og fin glasur.
Pynt kagen med glasur og reven citronskal.

Lad glasuren stivne, del kagen i to halve og server din Citronmåne – Hjemmelavet.

Er læst 3478 gange.

image_printPrint

Er der noget i opskriften der undrer dig, eller som du vil foreslå skal ændres.
Noget der skal forklares bedre/anderledes.
Så skriv endelig i kommentarerne eller send en mail til info@enhimmelskmundfuld.dk

Du kan også skrive på vores Facebookside

Vi vil altid forsøge at rette, hjælpe og svare.