Ingredienser:
2 store tsk. klatter smør
2 store tsk. mel
½ l sødmælk (skal være sødmælk)
1 stor tsk. Dijon sennep
50 g. parmasan (frisk revet)
85 g. Cheddar (revet)
15 g. smuldret blåskimmelost
salt
peber
Chiliflager
Sådan gør du:
Lav en opbagning af smør og melet. Husk at stege din smørbolle igennem et minuts tid for at få smagen af mel væk.
Kom mælken i lidt af gangen mens den hele tiden røres ud og kombineres til en stadig tykkere sovs. Stop før den bliver for tynd. Så tilføjes sennep og osten og der røres hele tiden imens den opløses. Kom mere mælk i til sidst hvis sovsen er blevet for tyk.
Tag sovsen af varmen og tilføj salt og peber og chiliflager efter smag. Husk at der er meget forskel på salt indholdet i ostene så smag før du kommer for meget i. Chili smagen skal være bag i munden efter den tykke kraftige smag af ost. Den må ikke overdøve osten.
Kan holde flere dage i køleskabet og varmes i mikroovnen.
Er læst 13015 gange.
Er der noget i opskriften der undrer dig, eller som du vil foreslå skal ændres.
Noget der skal forklares bedre/anderledes.
Så skriv endelig i kommentarerne eller send en mail til info@enhimmelskmundfuld.dk
Du kan også skrive på vores Facebookside
Vi vil altid forsøge at rette, hjælpe og svare.
Kommentarer