Til 4 personer:

Ingredienser:

1 høne eller stor kylling (Bornholmerhane)
2 laurbærblade
2 kviste timian
5 stilke persille
1 kvist rosmarin
50 fed hvidløg (ca. 5 hele løg)
olivenolie
salt og peber
ristet brød

Sådan gør du:
Kom de upillede hvidløgsfed i en gryde med tilhørende låg, der er stor nok til at rumme hønen, og som kan tåle at gå i ovnen. Hæld 6-7 spsk olivenolie og lidt vand ved. Brun hønen smukt over det hele på en pande i lidt olie, krydr den indvendigt med salt og peber, læg laurbærblade, timian og persillestilke ind i den, og kom den derefter i gryden. Læg et tætsluttende låg på gryden. Brug evt. et par lag staniol til at tætne, eller læg en pølse af saltdej hele vejen langs grydens kant inden låget kommer på. Sæt gryden i ovnen på 180 grader og lad den stå i ca. en time og et kvarter. Server hønen i gryden med hvidløgsfeddene, der smuttes ud af skallen og smøres på det ristede brød. Kogte grønne bønner, rystet i lidt smør samt en god blandet salat til.

Er læst 2401 gange.

image_printPrint

Er der noget i opskriften der undrer dig, eller som du vil foreslå skal ændres.
Noget der skal forklares bedre/anderledes.
Så skriv endelig i kommentarerne eller send en mail til info@enhimmelskmundfuld.dk

Du kan også skrive på vores Facebookside

Vi vil altid forsøge at rette, hjælpe og svare.