Ingredienser:

Kagen.
1 dl. Ruby eller LBV portvin
145 g. smør
150 g. mørk 70% Chokolade, hakket
4 store æg, hvide og blomme separeret og ved stuetemp.
110 g. smuttede mandler (gem eventuelt lidt ekstra til pynt)
150 g. sukker
130 g. mel (her er brugt glutenfri rød Finax)
1 knips salt

Overtrækket.
2,5 dl. fløde
250 g. chokolade 70%

Sådan gør du:

Forvarm ovnen til 175 grader.
Varm smørret, chokoladen og portvinen i en tykbundet gryde, langsomt indtil det er smeltet sammen, sæt det så til afkøling til den er lunken.

Læg mandler og 1 spsk sukker i en foodprocessor og puls for at male dem til et pulver. Sukkeret hjælper med at forhindre, at mandlerne omdannes til mandelsmør.

Pisk æggeblommerne og en tredjedel af sukkeret med en elpisker på høj i 3 minutter, indtil den skifter farve og er luftig. Reducer hastigheden til lav, og bland så chokolade blandingen i.

Tilsæt mel og salt som er blandet, af flere omgange til portvin/chokolade blandingen og pisk imellem tilsætning. Tilsæt derefter mandlerne.

Gør din elpisker ren, og pisk æggehviderne sammen med resten af sukkeret, indtil det laver bløde toppe.
Fold forsigtigt halvdelen af æggehviderne ind i chokolade blandingen og derefter den anden halvdel. Bland indtil lige indarbejdet, endelig ikke for meget.

Hæld dejen i en ca. 22 cm springform foret med bagepapir.

Bages ved 175 grader i 30-35 minutter, indtil en tandstik kommer tør ud.

Afkøles på en rist. Vend så kagen ud på et serveringsfad.

Bring fløden i kog.
Tag fløden af varmen og pisk den hakkede chokolade i fløden.
Hæld chokoladen over toppen af kagen og spred den ud over toppen og siderne af kagen.
Drys lidt gemte mandler eller chokoladespån over toppen.
Afkøles til stuetemperatur.

Server med feks. en god vaniljeis eller som den er og nyd!

Er læst 1529 gange.

image_printPrint

Er der noget i opskriften der undrer dig, eller som du vil foreslå skal ændres.
Noget der skal forklares bedre/anderledes.
Så skriv endelig i kommentarerne eller send en mail til info@enhimmelskmundfuld.dk

Du kan også skrive på vores Facebookside

Vi vil altid forsøge at rette, hjælpe og svare.