På trods af vores meget forskellige mad og ofte nye retter, samt masser af prøvning af opskrifter, så er der faste indslag i vores smagsgivere eller krydderier, som der altid vendes tilbage til.
Så her er en liste over de 10 mest brugte smagsgivere i vores køkken. Der er masser af andre og i dessert og bagedelen er der selvfølgelig andre som bliver brugt oftere 🙂

Disse er de typiske i maden, på grillen osv.

Salt
Salt er mange ting, vi bruger oftest groft salt i maden da det er det jeg finder er lettest at dosere. Ikke for groft og for stort i krystallerne. Har altid pyramide salt og havsalt hjemme, men det er alm. groft salt som svinger meget imellem forskellige mærker og kvaliteter, der går mest af.
Salt er jo ikke noget man skal bruge for meget af, og som man kan sagtens vende sig til at bruge mindre af.
Men feks. ved brødbagning og ved stegning af en god bøf, der er salt væsentligt for smag og resultat. Meget kød kan med fordel saltes lige før servering for at ikke bruge for meget. Ligesom hjemmebagt brød tit faktisk har fået for lidt salt, Syntes jeg 🙂
Fint salt bruger vi stort set ikke i vores køkken og de få gange vi gør er det fra en saltkværn med det grove salt i.

 

 

Peber
Peber er mange ting. Her taler jeg kun om sort peber og ikke som sådan alle de forskellige sorter og kvaliteter. Vi bruger altid kun hel peber på kværn da det altid har en meget bedre smag. Peberkornene skal ikke være for gamle og man får som regel hvad man betaler for. Men vælger man peberkorn og kværner selv er man meget godt på vej.
Man skal også være meget opmærksom på at der er mange navne og kvaliteter af alm. sort peber samt at der også er mange forskellige slags peber som kan have meget anderledes smag.
Den afbillede Tellicherry sort peber går for at være en meget god kvalitet af sort peber. Smagen er god dyb og ikke bare stærk. Det er en peber der kommer fra Malabar kysten i Indien. Frugterne sidder længere på busken end andet peber og derfor er smagen mere udviklet.
Man behøver ikke købe denne lidt dyrere peber men måske skal man heller ikke købe den billigste kræmmermarked hele peber man kan finde.

Karry

Santa Maria Curry Madras som jo ikke har noget med byen Chennai, tidligere Madras, som er hovedstad i den indiske delstat Tamil Nadu at gøre. Madras karry er noget der er opfundet af britiske handelsmænd i 1640’erne og stammer fra britiske restauranter idag.

Santa Maria Karryen er en lidt grovere karry og med meget smag men uden at være super stærk. Denne karry består af Koriander, gurkemeje, bukkehornsfrø/bukkehornkløver, cayennepeber, fennikel, spidskommen og sort peber.

Karry kan jo bruges på mange måder. Men for at rigtigt få smagen frem skal karry jo brændes af i fedtstof. Gør man ikke det, kan man røre karry pulveret op i en form for fedtstof eller mælkeprodukt og der skal man være opmærksom på at smagen skal have tid til at trække ud i det produkt du rører det ud i. Så giv det tid ti lat give smag  🙂

Dette her er endt med at være vores gå til karry, vi kender stærkheden og doserer den rigtigt og den har meget smag uden at nødvendigvis være stærk. Og brænder man den godt af og tager lidt ekstra kan den være stærk også.

 

 

Hvidløg

Friske hvidløg har ikke altid den bedste levetid hos os. De bliver bløde, spirer og kvaliteten er ikke altid lige god på dem man køber. Så vi har altid en bøtte af dette hvidløgsgranulat fra Santa Maria hjemme. Santa Marias hvidløgspulver består af tørret og knust hvidløg. 1 knivspids hvidløgspulver svarer cirka til 1 frisk fed hvidløg. Vi bruger måske nok lidt mere :-), når vi bruger dette. Men det er let og skal vi bruge frisk køber vi lidt, men godt og bruger så denne her i det daglige.

Ras El Hanout

Ras el hanout er en marokkansk blanding af krydderier, hvor der ikke er en autentisk opskrift. I stedet er der ikke mindre end hundredehvis eller tusindvis af forskellige familie opskrifter. Hver familie, butiksejer, slagter og by-fjols har sin egen specielle opskrift. Nogle af dem blandes 15 til 20 forskellige krydderier, mens andre blander så meget som hundrede af dem til at skabe de bedste, aromatiske blandinger. Sandsynligvis derfor de vælger dette navn som betyder noget i retning af: “Best of the shop”.
Det er en vidunderlig, duftende og lidt kompleks smagende krydderi blanding, der virkelig gavner dine supper, gryderetter, marinader, grillede kyllinger, couscous og endda salater. Stort set alt du kan tænke på … og lidt til. Ras El Hanout er en blanding af, stødt spidskommen, stødt ingefær, gurkemeje, salt, stødt kanel, friskkværnet sort peber, hvid peber, stødt korianderfrø, cayennepeber, allehånde, muskatnød, stødt nelliker, paprika, hvidløgspulver. Vi kan stort set ikke lave en grillet kylling uden dette her krydderi.

Oregano      

Oregano passer godt til tomat og andre grøntsagsretter, ost, bønner, fisk, skaldyr, kylling, æggeretter, pizza og pasta. Vi bruger det i næsten alle gryderetter og selvfølgelig pizzaer, og vi bruger  tit oregano som en baggrundssmag. Smuldr den tørrede oregano i hånden inden du krydrer maden. På den måde får du hele den gode smag frem.

Og kom ikke oregano på pizza før den har været i ovnen eller på et brød med i ovnen osv. Oregano skal nulres over osten på pizza når den kommer ud og på brød skal brødet ud når skorpen har sat sig og så kan man pensle og drysse det på brød.

 Tabasco

Ikke for stærk, ikke for mild, Tabasco Green Jalapeño Pepper Sauce er et must til mexicansk mad. Tilføj det til guacamole, salsa, tacos og burritos, eller prøv det i røde bønner og ris, paella eller den lækre canadiske cocktail, Bloody Caesar. Glutenfri og nul kalorier. Vi bruger det i sammenkogte retter, marinade og dressinger til varme.

Det er let at dosere og man kommer ikke pr. default for meget i når man bruger den grønne. Den har stadigvæk den gode smag med en smule smag af eddike fordi det er en gæringsproces der ligger bag dette produkt. Den røde tabasco tager faktisk 3 år at lave.

Soja
Her bruger vi meget Soja til både salt smag og især til marinade af kød, med især citronsaft og eller honning feks. Sojasauce – er god til at krydre mad, både under tilberedningen og som ekstra krydderi ved bordet. Og ikke kun til asiatiske retter. Det går faktisk fint til både en italiensk pastaret, en amerikansk burger, i salaten eller endda i desserten.
Sojasauce er brygget efter en traditionel opskrift af fire ingredienser: sojabønner, hvede, vand og salt. Kikkoman er dyrere, men med den eller en anden man fast bruger er du vant til saltheden af din sojasauce. De kan variere meget så smag altid hvis du bruger en ny du ikke kender. Bliver de for billige syntes jeg der er en tendes til at det bare en saltvand med farve.

Timian er en urt med kraftig aromatisk smag. Timian passer godt til kød, fisk og skaldyr men også til grøntsager. Smuldr den tørrede timian i hånden inden du krydrer maden for at få smagen rigtig frem. Vi har masser af timian i haven og bruger det tit. Men har også altid tørret da det tit passer bedre eller det skal være let. Bruger det i mange sammenkogte retter og drysser på som ekstra krydderi på retter efter tilberedelse.
Citrus Grillkrydderi Vi bruger ikke mange krydderi blandinger men denne her bruger vi ret tit. En grillet kotelet eller en hakkebøf osv. Bliver lige til det ekstra med dette. Med sin lækre gule farve og friske smag af citrus, passer grillkrydderiet citrus godt som smagsgiver og dekorationskrydderi til fisk, skaldyr, kylling og svinekød. Citrus består af salt, gule og brune sennepsfrø, hvidløg, løg, sennepsfrøpulver, gurkemeje, paprika, sort peber, cayennepeber, bukkehornsfrø/bukkehornkløver, rosépeber, kaffirlimepulver, citrongræsekstrakt.

Er læst 17790 gange.

image_printPrint

Er der noget i opskriften der undrer dig, eller som du vil foreslå skal ændres.
Noget der skal forklares bedre/anderledes.
Så skriv endelig i kommentarerne eller send en mail til info@enhimmelskmundfuld.dk

Du kan også skrive på vores Facebookside

Vi vil altid forsøge at rette, hjælpe og svare.