Molly’s Marcipan Kage

marcipankage

Ingredienser:

225 g sukker
180 g marcipan
175 g smør, stuetemperatur
1/4 tsk. mandel ekstrakt
5 æg, stuetemperatur
95 g mel
1 1/4 tsk. bagepulver
1/4 tsk. salt

Sådan gør du:

Husk at overholde stuetemperatur på smør og æg.

Tænd ovnen på 175 ° C. Smør en brødform.
I en foodprocessor med kniv, hakkes sukker og marcipan sammen, indtil blandingen er i fine stykker. Så overføres det til en stor skål. Her tilsættes det bløde smør og mandel ekstrakt og blandes indtil let og luftigt, 1 til 2 minutter. Så tilsættes æggene et ad gangen og der røres godt imellem hvert æg. Så sigtes mel, bagepulver og salt over æggeblandingen og røres igen indtil det er grundigt blandet.
Hæld dejen i den smurte form. Bag indtil der kan stikkes i kagen uden at det hænger ved og at den fjedrer let når der trykkes forsigtigt på den, ca. 1 time til 1 1/4 time. Overdæk eventuelt med sølvpapir så kagen ikke bliver for mørk på overfladen.

Tag kagen ud og lad den afkøle på en rist i formen i ca. 15 min.

Tag den derefter ud af formen og lad den afkøle endnu 30 min. før servering.

Kan serveres med friske jordbær og flødeskum, eller bare med te eller kaffe.