Mokkaroulade

Ingredienser:

4 æg
75 g atwel
2 spsk. kartoffelmel
60 g hvedemel
1 tsk. bagepulver

Fyld:
2 æggeblommer
2 spsk. sukker
2 tsk. majsstivelse
1 dl. mælk
2 blade husblas udblødt i koldt vand
2 tsk. kakao
Flødeskum af 1 dl piskefløde

Pynt: sigtet kakao

Sådan gør du:
Æggene piskes grundig. Atwel sigtes ned i æggemassen under piskning. Kartoffelmel, mel og bagepulver sigtes og blandes i æggemassen med en dejskraber. Dejen hældes i en bradepande med bagepapir. Bages ved 200 grader i 8-10 min. midt i ovnen. Afkøles på en bagerist med et fugtig viskestykke over.
Til fyldet piskes æggeblommer, sukker, majsstivelse og mælk sammen i en gryde, og det varmes igennem under konstant omrøring. Koges ca. 1 min. hvorefter udblødt husblas tilsættes sammen med kakao. Afkøles og blandes med flødeskum. Fyldet fordeles på den kolde bund, der rulles sammen og pyntes med sigtet kakao.