Måltidssalat

Her er salaten lavet med kylling og bacon, men du kan erstatte kød delen med lige det du ønsker. Rejer, mørbrad og meget andet. Du kan også komme mere grønt i og holde den vegetarisk.

Ingredienser
2.5 dl. ris (jasmin eller basmati) (kolde)
3-4 kyllingefilet
250 g. bacontern (Gem stegefedtet)
2 hjertesalat eller lille kinakål
1 lille rødløg eller efter egen smag
1 bdt. purløg

Dressing
2 dl. creme fraiche
1 dl. mayonnaise
1 tsk. en eddike med smag, hvid balsamico eller æblecider
½ tsk. paprika
½ tsk løgpulver
½ tsk. hvidløgspulver
½ tsk. cayenne
2 tsk. rød pesto
salt
friskkværnet peber

Sådan gør du
Kog risene og lad dem afkøle fuldstændigt.
Steg dit bacon sprødt og gem stegefedtet til kyllingen.
Skær kyllingen i små tern, og steg den af i baconfedtet. Skær løg i tynde skiver del salaten i mundrette størrelser.
Bland dressingen og vend den sammen med risen. Vend bacon, kylling og grøntsager i risen.

Laver du til mere end en dag så del ris portionen og kom kun salat i den del du spiser samme dag.

Anret med salat nederst og derefter ris. Pynt med fintklippet purløg.

Tips: Du kan tilføje, 2-4 spsk. fint hakket soltørret tomat i olie og eller pinjekerner