Hindbær – kokoskage

Hindbærkokoskage

Ingredienser:

Kagedejen.
3 æg
300 g. melis
250 g. mel
3 tsk. bagepulver
1 tsk. vanillesukker
2 dl. mælk
1 spsk. citronsaft
50 g. smeltet smør

Efter bagning.
350 g hindbærmarmelade

Kokosfyldet.
75 g smør
100 g sukker
2 æg
3 tsk. Vanillesukker
225 g kokosmel

Sådan gør du:

Æg og sukker røres sammen. Mel, bagepulver og vanillesukker røres sammen med mælken, ikke piskes for meget. Tilsidst røres det smeltede smør og citronsaften i. Bages 20 min. ved 200 grader i bradepande.
Tag kagen ud og lad den afkøle lidt (ca. 5-10. min) Fordel hindbærmarmeladen forsigtigt udover kagen. Smelt sukker og smør i en gryde og rør æggene i sammen med vanillesukker og kokosmel. Fordel kokosfyldet ovenpå marmeladen og bag kagen yderligere ca. 8-10 min. ved 225 grader. Fyldet skal være gyldenbrunt.

Hindbær – kokoskagen på billeder er lavet med hindbærmarmelade lavet af de orange hindbær. De er lidt sødere end de røde og det er bestemt ikke nødvendigt. Brug endeligt de røde.