Formkage – Kirsebær

Ingredienser:
160 g smør, stuetemp.
160 g sukker
1 tsk. vanilje ekstrakt
knis salt
3 æg medium
150 g græsk yoghurt
260 g mel (Rød finax for glutenfri)
2 tsk. bagepulver
300 g udstenede kirsebær, sure og smagfulde
2 spsk. rørsukker
Flormelis til pynt hvis der ønskes glasur.

Sådan gør du:

Tag smørret frem i god tid så det er stuetemperatur.
Udsten kirsebærrene og vej mængden af.
Hak kirsebærene groft, og vend dem i lidt af melet.

Forvarm ovnen til 180 grader Celsius. Smør en brødform på ca. 30x12x7,5 cm og drys med rasp der er blendet lidt så det er meget fint.

Pisk det bløde smør og sukker sammen, indtil det er blegt og fluffy.
Pisk vaniljeekstrakt, æg og yoghurt i smør sukker blandingen.

I en anden skål blandes melet og bagepulveret sammen, igennem en sigte

Føj til smørblandingen og bland kort. Fold 2/3 af kirsebærene i dejen.
Hæld dejen i den smurte brødform.
Hæld de resterende kirsebær oven på dejen, pres dem forsigtigt så de er jævnt med overfladen og drys alt med noget sukker, helst (men ikke obligatorisk) rørsukker.

Bag den friske kirsebærkage i den forvarmede ovn i 50-60 minutter, eller indtil en tandstikker, der er indsat i midten af kagen, kommer ud.
Bagetiden afhænger meget af din ovn, så sørg for at kontrollere regelmæssigt.
Lad kirsebærskagen hvile i formen i ca. 15-20 minutter, og tag den over på en rist for at køle helt af.