Brownie – Ostekage og Baileys

12 – 16 stykker

Ingredienser:

Ostekage dejen.
200 g philidelphia ost
70 g sukker
1 æggehvide
½ tsk. vanilje ekstrakt
3 spsk. baileys
2 spsk. mel

Browniekage dejen.
70 g smør
115 g 70% chokolade
2 store æg
100 g sukker
100 g brun farin
1 tsk. vanilje ekstrakt
0,6 dl. Baileys Irish Cream
1 knips salt
95 g mel
2 spsk. kakaopulver

Sådan gør du:

Forvarm ovnen til 180 grader. Og smør en 20 x 20 cm form eller brug en slip let.

Ostekagedejen:
I en lille skål opvarmes philidelphia osten indtil den er blød. ca. 20 – 30 sek. Så piskes osten med en elpisker med sukkeret, æggehviden, vaniljeekstrakten, baileys og mel indtil den er blød og glat. Sæt den til side.

Browniedejen:
I en skål smeltes smøret i mikroovnen, ca. 1 minut. Med det samme kommes den hakkede chokolade i smøret og der røres indtil det er smeltet og glat. Bliver det for koldt kommes det retur i mikroovnen i 20 sek. og røres så igen.
i en anden skål piskes æggene, sukkeret, brun farin, vanilje ekstrakt og salt indtil det er blødt og glat.
Kom chokolade smør blandingeni og psik det godt sammen. Kom melet i sammen med kakaopulveret og bland det langsomt og forsigtigt sammen. Ikke for meget.

Tag 1½ dl. af Brownie dejen fra i skålen du opvarmede smør og chokolade i.
Kom resten af dejen i din bradepande og jævn den ud.
Kom så ostekagedejen jævnt ud over browniedejen.

Sæt din 1½ dl. browniedej der var sat til side i mikroovnen og varm den op til den er flydende, 15 – 20 sek. Med en spiseske fordeles den flydende dej ud over kagen i ca. 4 – 8 klatter med en ske. De skal fordeles jævnt og med mellemrum.

Med den skarpe kant på en dejskraber laves der krummelurer ned i de to dejlag rundt i cirkulære bevægelser i kagen. Ikke for meget da det så bager sammen og marmor effekten forsvinder. Ovenstående billed er en dobbelt portion med 9 klatter der er rørt forsigtigt rundt.

Bag ved 180 grader indtil den har rejst sig og er begyndt at slippe langs kanten og er gylden brun. Ca. 40 – 45 minutter. Ikke for lidt da den så er meget fugtig i midten prøv den med en strikke pind. Lad kagen afkøle helt før du skærer den.

Skær brownien i ca. 16 stykker, tør kniven af imellem alle snit for at hindre den ødelægger kagen. Brownien vil sætte sig og blive fastere når den står lidt efter den er skåret.