Blomkål og Broccoli ostefad
Ingredienser:
250 g Broccoli blomster
250 g Blomkåls blomster
2 spsk. maizena
5 dl mælk
muskatnød
salt
peber
1 stort løg
150 g revet ost
ekstra revet ost til toppen
Sådan gør du:
Kom saltet vand i kog, kom Broccoli og blomkål i og kog i ca. 4-6 min. eller indtil det lige er mørt. Endelig ikke for meget. Lad det dryppe godt af.
Kom det i et ildfast fad. Løget snittes og brunes godt af på en pande og kommes over.
I en kop tages en lille smule mælk og heri røres maizenaen. Resten af mælken opvarmes i en gryde og heri kommes den lille portion mælk og maizena. Pisk i dette indtil det tykner. Kom muskatnød, salt, peber og den revne ost i.
Hæld dette over fadet med kål og løgene i dit ildfastefad, og kom lidt revet ost over til sidst.
Sæt fadet på grillen i ca. 20-30 minutter eller indtil det er gyldent på toppen.
Kan også laves i ovnen ved 180 grader i ca. 25 minutter.
Som tilbehør er der til Ca. 8 personer i en omgang Blomkål og Broccoli Ostefad.
Tips: Kan krydres yderligere med chiliflager – og bagetiden kan ændre sammen med kogetiden så der er mere bid i kålet.