Ball Tip Steak
Ball Tip Steak – af Black Angus fra USA. En meget lækker, mør og saftig steg. Endestykker af okse klump. Super lækkert så længe det er et US cut. En dansk okseklump bliver alt for tør.
Ingredienser:
Kødet:
Ball Tip Steak – kan ind imellem fås i DK supermarkeder.
Flaming Dust Rub (Fra DM i BBS 2013) (Mill & Mortar)
Selleberg Kirsebær sirup
Tilbehør:
Nye kartofler
Asparges med bacon svøb
Sådan gør du:
Kødet blev rubbes om morgenen med Flaming Dust (Fra Mill & Mortar) og brun farin, samt salt. Og sættes på køl igen imens rubben arbejder.
Ved grillen. Der blev tændt op med indirekte varme i en 57’er og varmet godt igennem. Kødet blev lagt på og fik ved omkring 150 grader indtil det var 50 grader i kernetemperatur. Det tog ca. 45 min. Ved lige over 50 grader pensles stegen med Selleber Kirsebær sirup. Så tager du stegen af og pakker den i sølvpapir, og lader den trække/færdigstege i sølvpapiret indtil den er 55 til 60 grader afhængigt af hvor rødt det skal være. HEr på billedet er den ca. 56 grader.
Imens stegen trækker grilles dine asparges og dine kartofler koges.
Ball Tip stegen er meget saftig og mør.