Andesteg på webergrillen

and5

Ingredienser:

1 and ca. 3-4 kg
3 appelsiner
2 madæbler
100 g svesker
salt
peber
Ras El´Hanut

Sådan gør du:

Rens din and indvendigt og check den for stubbe af fjer. Krydre den indvendigt og udvendigt, sæt den på din weber kyllingekanon og fyld den med appelsin, æble og svesker.

and1

Tænd op i din WSM grill og varm den op til 110-120 grader kom vand i fadet og kom en smule æbletræes chuncks på få at give skindet en smule røg.
Før anden kommes på grillen hældes der lidt vand i bunden af Kyllingekanonen og anden drysses med en anelse Ras El´Hanut. Anden ska lhave ca. 4 timer i WSM’en. Den skal ikke væsentligt ændre udseende, men meget gerne mørne indefra ved de ca. 110-120 grader. Efter de ca. 4 timer tages anden af WSM’en og overføres til en grill med ca. 200 graders varme.

and2

Som man kan se er der ikke sket noget væsentligt med skindets farve. Min var lidt til den lyse side.

and3

Så kom anden på min Q300 hvor skindet skal laves sprødt og anden skal have den sidste tur. De ekstra æbler og appelsin jeg havde i kyllingekanonen er kommet i et fad men det fedt der er løbet af anden. Her fik den ca. en times tid imens den hele tiden blev vendt om for at få den sprød over det hele.
Til sidst blev den klippet op i to halvdelen og fyldet lagt over i skålen med fedtet der blev hældt fra.

and4

Så fik anden 5 minutter klippet op i to halvdele for at få indersiden ristet op. Den lå og træk i ca. 15 minutter og andestegen blev så serveret med en rødkålssalat og selvfølgelig brune kartofler.