semi_freddo

 

 

 

 

 

 

 

Portion: 4 personer

Ingredienser:

2 dl marengs
250 gram Ricottaost
450 gram Mascarponeost
3 spsk. flormelis
2 spsk. Spiritus
skal og saft fra 1 appelsin

Karamelsauce:

2 dl fløde
1 dl sukker
1 dl lys sirup
2 spsk. smør

Pynt:

½ frisk ananas

Dagen før:

Knus marengs groft og bland det sammen med Ricottaost, Mascarpone, flormelis, spiritus ( Rom,  Grand Marnier, eller hvad man har og efter smag.) samt revet appelsinskal og saft. Rør forsigtigt, så osten ikke får en for løs konsistens. Fyld blandingen i portionsforme og jævn overfladen med en fugtig kniv. Det stilles i fryseren til dagen efter eller mindst i 2- 3 timer.

På dagen:

Tag Semifreddo ud af fryseren og stil det i køleskabet i cirka 10-15 minutter før det skal serveres.

Bland alle ingredienser sammen til karamelsaucen i en gryde, og lad det koge i cirka 15 minutter. Saucen skal have en sej konsistens. Skræl ananasen og skær stokken ud. Skær ananas tyndt og læg 5-6 skiver ananas på hver asiet. Vend en Semifreddo ud på hver asiet. Dyp eventuelt formene i lidt varmt vand, så slipper det nemmere.
Læg en ananasskive på toppen af hver Semifreddo og afslut med at hælde lidt varm karamelsauce ud over.

Tip: Husk at nogen mennesker kan føle ubehag ved frisk ananas pga. af de enzymer som der er i frugten.
Dette kan som regel undgås ved at bruge dåse Ananas.

Er læst 3402 gange.

image_printPrint

Er der noget i opskriften der undrer dig, eller som du vil foreslå skal ændres.
Noget der skal forklares bedre/anderledes.
Så skriv endelig i kommentarerne eller send en mail til info@enhimmelskmundfuld.dk

Du kan også skrive på vores Facebookside

Vi vil altid forsøge at rette, hjælpe og svare.