Hyldeblomstsaft er jo et must og let, men tager lidt tid. Så er der opbevaringen af alt den saft osv. Løsningen er hyldeblomst sirup. Den kan bruges i danskvand, til desserter og som en Glace på et stykke kød. På pandekager, til is eller bare som en smags giver til morgenmads produkter.
Mulighederne er mange.

Ingredienser:
ca. 30 hyldeblomstskærme.
1 liter vand
1 øko citron
sukker (se opskriften nedenfor.)

Sådan gør du:

Rens dine hyldeblomst skærme ved at ryste dem fri for smådyr og det værste spindelvæv. ​Kog dine hyldeblomstskærme i 30 minutter i en gryde med 1 liter vand, sammen med den økologiske citron skåret i skiver.
Lad det trække i et kvarter. Si hyldeblomstskærmene fra og så meget væske som du ender ud med skal du bruge sukker i gram. 0,8 liter væske betyder 800 g sukker. Bland sukker og væske og kog i ca. fem kvarter ved svag til middel varme. Kog længere for en tykkere sirup. Men ikke ved for høj varme så koges smagen væk.
Hæld den færdige sirup i flaske som er rengjort og behandlet med atamon.
Hyldeblomst sirup opbevares bedst i køleskabet.

Tips 1: Der kan også tilføjes godt med vaniljekorn – for at få en Hyldeblomst vanilje sirup.

Tips 2: Siruppen kan laves med Syren, mælkebøtter (3-400 hoveder.)

Udskriv

Er læst 2254 gange.